Dette indlæg inspireres af den amerikanske film ’’The last king of Skotland” med den fremragende Forrest Whittaker i rollen som Ugandas diktator Idi Amin Dada (1971-1979) og drabsforsøg på den Beninske nyvalgte Præsident Yayi Boni den 16.03.07.
Nu ser vi i Benin en demokratisk valgt præsident, som man forsøger at myrde. Hvem har interesse i at det unge, men vel rodfæstede demokrati i Benin tager en forkert drejning?
Eksempler som dette, er set fra flere afrikanske præsidentpaladser. Attentatforsøg kan skabe paranoide handlinger, som vil kunne forvandle en ambitiøs præsident til en grusom diktator, hvis endeligt mål bliver at forsvare sig og kæmpe for at blive på magten i stedet for at koncentrere sig om det væsentligste - at igangsætte politikker, der skaber udvikling og velstand.
Der opstår risiko for en ond cirkel af militærkup, bevæbnede rebellioner og de evige borgerkrige med deres miserable følger af de værste former for overtrædelser af menneskerettigheder.
Jeg ser derfor udviklingsbistand orienteret mod god regeringsførelse, som midler der skal fremme en god forståelse for demokrati til alle. Målet må være, at folk fra forskellige samfundslag finder et fodslag om deres politiske spilleregler, som de forhåbentlig kan underlægge sig.
For hvad fører det til at have en præsident, som formår at udøve demokratis spilleregler, hvis han foran sig har en flok modstandere, der ville se ham dø for at overtage præsidentposten?
Her opstår, efter min mening Afrikas dilemma på vejen til demokrati.
Min endelige konklusion er, at Afrikas overlevelse, Afrikas udvikling i dette århundrede afhænger af afrikanernes omstillingsparathed, deres kapacitet til at se tingene anderledes; altså en mentalitets ændring.
Her ser jeg ændringskommunikation, som en mulighed, som bistandsydere med fordel kan integrere i deres policies